Relevante dokumenter
Læs Havnedirektørens svar på vores oplæg – og vores modsvar (med grønt)
Efter debatmødet havde havnedirektøren en række kommentarer til vores op. Vi bad ham skrive dem til os.
Formandens præsentation som PDF-dokument
Havnedirektørens svar på vores oplæg
Visualiseringer af havneudvidelsen
Advokat Louise Fabers indspark til høringsprossen:
Behov og konsekvenser
Nedenfor kan du læse mere om, hvilke konsekvenser, den planlagte havneudvidelse vil have for Aarhus og hvilke spørgsmål havnen og politikerne bør have rimelige svar på.
Konsekvenser for klima og miljø
Konsekvenser for arbejdspladser
Hvor reelt er havnens behov?
Kommunen og Aarhus Havn fremstiller havneudvidelsen som et helt afgørende behov, men er behovet der virkelig?
Aarhus Havn har afstået 60 Ha over de sidste 10 år! Jvf Bilag 3 i Miljøkonsekvensrapport – side 25. Hvis Havnen har pladsbehov – hvorfor har man så afstået plads i nyere tid?
For 10 år siden vurderede havnen at man kunne afstå plads. Nu mener de, at de i stedet skal bruge 3,3 Ha om året de næste 30 år. Hvad har ændret sig i havnens måde at estimere på og kan vi stole på havnens nye estimater?
Er det bæredygtigt at anlægge havnedrift og industri i det tænkte format?
Ser vi ikke ind i en fremtid med elektriske lastbiler på bæredygtig strøm – hvorved vi får mindre behov for havne?
Såfremt havnen har så stort et pladsbehov, hvorfor anvender man så ikke pladsen optimalt i dag. I dag har havnen (imod reglerne) tilladt ikke havnerelaterede virksomheder som bl.a:
– Jordbehandlingsanlæg
– Bilsyn
– Tankstation
– Oplagspladser for træflis og andet gods
– Rengøringsvirksomhed for lastbiler
… Dvs de er alle virksomheder, der med fordel kunne ligge andetsteds i kommunen og nær hovedfærdselsårer.
Aarhus havn planlægger efter at bruge max 70% af kapaciteten i den store udvidelse?
Er det en rimelig luksus når alle andre institutioner – skoler, gymnasier, plejehjem – skal optimere plads?
”Det er Aarhus Havns erfaring, at ved en kapacitetsudnyttelse på 70% og derover, vil det være økonomisk ufordelagtigt at øge godsomsætningen yderligere. Med den forventede udvikling i godsmængderne, forventes denne kapacitetsudnyttelse at være tæt på opnået i 2027″MILJØKONSEKVENSRAPPORT, SIDE 98
Havnen har tidligere haft en stor indtægt på at modtage lettere forurenet jord. Fx murbrokker og andet byggeaffald
Er havnens virkelige problem at de ikke har plads til at modtage mere og dermed har mistet en stor indtægtskilde?
Beskyt Aarhusbugten ønsker,
- at Aarhus havn pålægges at koordinere sit behov med Grenå havn
- at Aarhus havn pålægges at flytte de virksomheder, der ikke har havnerelaterede aktiviteter
- at Aarhus havn får tildelt et landareal, fx til langtidsopbevaring af containere
- at Aarhus havn pålægges at optimere brugen af sine eksisterende 280 Ha
Konsekvenser for byudvikling
Aarhus er bygget op omkring åen og har en unik placering tæt på skov og vand. Aarhusborgerne nyder således godt af de umiddelbare rekreative områder ved blandt andet Marselisskovene.
Efter kommunens eget udsagn vil den inderste del af bugten sande til.
Man forudser endvidere forøget ophobning af tang og forringelse af badevandet ved Tangkrogen ”men vandet er i forvejen ikke egnet som badevand, så i praksis vil det være uden betydning” Side 221 i Miljøkonsekvensrapporten
De bløde sejlere, SUP’ere, kajaker, roere, surfere etc vil blive skubbet ud af den indre bugt
Havneudvidelsen får omfattende konsekvenser for de grønne og blå åndehuller for nuværende og kommende generationer. Udsigten til Mols forsvinder.
Der skrives endvidere i Miljøkonsekvensrapporten side 142 ”Samlet set er den bynære del af Aarhus bugten ikke særlig sårbar overfor ændringer i bylandskabet, og der vil derfor være en begrænset påvirkning af de visuelle udsigter herfra”
Og endvidere side 148 ” Med samtidig realisering af ReWater (hovedforslag) vil der blive tilføjet endnu en række af markante bygningsværker til havnens skyline.”
Beskytaarhusbugten mener det er højst problematisk, at en VVM rapport der burde være uvildig, nærmest lovpriser at havnen får lov at spolere en stor del af den skønneste natur i Aarhus kommune.
Man må spørge sig, hvor stor økonomisk interesse Cowi har i, at projektet gennemføres?
Spørgsmål til kommunen og havnen
- Hvis den store havneudvidelse af forskellige årsager ikke vil være rentabel – vil man så bruge den nye udvidelse til boligbebyggelse?
- Kan værdien af naturen, herlighedsværdien ved marsvin i bugten, udsigten til Mols gøres op i kroner og øre
- Hvad vil der ske med Bådelauget Krogen? – Tidligere kaldt “Social krogen”. Her kan man have en lille jolle liggende og kunne siden 1932 supplerer sit madbudget ved at fange fisk i Aarhus bugten. Bådelauget er en Aarhusinstitution der bidrager positivt til mijøet ved Tangkrogen.
- Kan kommunen garantere, at der ikke fremtidigt overgår nuværende havnearealer – fx mellemtangen – til andre formål som fx boliger ?
- Hvilken hjælp vil kommunen yde i forbindelse med at afhjælpe kysten og til den forventede tilsanding af den indre bugt ved Tangkrogen?
Konsekvenser for klima og miljø
Havnen og Aarhus kommune vil være bæredygtige men i forslaget står der at etableringen vil medføre et stort klimaaftryk.
Bæredygtighed
Aarhus Havn har en ambition om at blive den mest bæredygtige havn i Østersøområdet. Det skal sikres gennem en langsigtet bæredygtig udvikling med et særligt fokus på at sænke klimabelastningen, mindske det samlede ressourceforbrug og skabe rammer for bæredygtig udvikling af de virksomheder, der er en del af havnen. Havnens målsætning om at være CO2 neutral i 2030 er i overensstemmelse med – og mere ambitiøs end – overordnede målsætninger på nationalt og internationalt niveau.
rapporten fra Cowi af oktober 2021, Yderhavn Miljøkonsekvens vurdering under “Bæredygtighed”
Etableringen af Yderhavnen vil medføre et stort klimaaftryk, men det er et aftryk, som er knyttet til ønsket om at sikre muligheden for at løse de langsigtede transportbehov på en mere bæredygtig måde. Derfor er det i praksis ikke muligt at opgøre en nettovirkning af den klimabelastning, som projektet vil medføre.
rapporten fra Cowi af oktober 2021, Yderhavn Miljøkonsekvens vurdering – under “Ressource og Klima”
Det oplyses, at havneudvidelsen medfører et CO2 udslip på 170.000 Tons ! Alene i byggefasen.
For at kunne forholde sig til så stort et tal, kan man fx sammenligne det med, hvor stor reduktion, kommunen regner med at som følge af afgift på CO2 i alle grene af kommunen – her kan man i bedste fald opnå en årlig besparelse på 4.100 tons
Trafik
Næsten 750.000 lastbiler skal bruges til at lave opfyldningen!
Lastbilerne skal både frem og tilbage, så samlet 1,5 mio lastbiler igennem Aarhus.
Bilag 3-Miljøkonsekvensrapport (stor) – side 79
Tusindvis af lastbiler leverer årligt jord til jordbehandlingsanlæg. Senere kommer de og kører det behandlede jord væk
I miljøkonsekvensrapporten bagatelliseres denne transport, hvilket vi ikke forstår.
I mange år vil der passere én stor lastbil hvert minut i de 8 dagtimer
Går man lidt dybere ned i planerne, vil man se, at der er tidsmæssig fuldstændig sammenfald mellem bygning af en Marselistunnel og etape 1 i havneudvidelsen.
Der skal bruges 5,6 mio. kubikmeter fyld i etape 1 og heraf kommer kun ca 10 % fra udgravning af en Marselistunnel – med andre ord skal 90 % af de 5,6 mio kubikmeter fyld fragtes til havnen i samme periode som Marselis Boulevard er spærret for bygning af tunnel
Det giver kaos – og vi frygter for hvilke veje de store 6 og 7 akslede lastbiler så vil bruge…..
Byggeaffald – lettere forurenet jord – hældes i havet
Vil beboere i Aarhus stadig kunne fange fisk fra deres jolle og vil vi stadig kunne se marsvin i bugten?
Hvilken effekt har udvidelsen på marinemiljøet – fiskeri og biodiversitet?
Kan stranden ved tangkrogen forsat bruges til badning – både under byggeri og efter etableringen?
Rapporten fra Cowi af oktober 2021, Yderhavn Miljøkonsekvens vurdering – under “Ressource og Klima”:
- Næsten 750.000 lastbiler skal bruges til at lave opfyldningen!
Lastbilerne skal både frem og tilbage, så samlet 1,5 mio lastbiler igennem Aarhus.
Bilag 3-Miljøkonsekvensrapport (stor) – side 79
Tusindvis af lastbiler leverer årligt jord til jordbehandlingsanlæg. Senere kommer de og kører det behandlede jord væk - Byggeaffald – lettere forurenet jord – hældes i havet
Vil beboere i Aarhus stadig kunne fange fisk fra deres jolle og vil vi stadig kunne se marsvin i bugten?
Hvilken effekt har udvidelsen på marinemiljøet – fiskeri og biodiversitet?
Kan stranden ved tangkrogen forsat bruges til badning – både under byggeri og efter etableringen?
Støj – hav og by
Hvordan vil Larm under byggeproces – ofte kan ibankning af spunds høres over hele byen og havnen har historisk haft uheldige episoder med spundsbankning om natten.
Ingen max på larm i oplægget.
Spunds er tykke stålplader, der har nogle ”buk” for at give styrke.
Havnen får en dybden på 15,5 m. Kajen kommer 3,2 m over vandoverfladen. Spunds skal bankes mindst 3 m ned i bunden.
Med andre ord, skal der bygges spundsvægge, som er over 20 meter høje – disse skal modstå et enormt tryk, så støttepillerne vil formentlig skulle bankes 45-50 meter ned.
Der bliver tale om årevis høj støj, som skræmmer både marsvin og andre dyrearter bort, og som vil forstyrre væsentligt på land i de nærmeste områder
Farlig kemi på havn/byområde
7,5 ha tankanlæg med tanke på op til 50m højde. Hvad er farerne ved at have dette så tæt på byen? Er det virkelig noget vi vil have i Aarhus?
Bilag 04 – Håndtering af spildevand og overfladevand (A104076_PD-076) high – side 18
Borgmesterens grønne vision!
Hvordan harmonerer kommunens grønne vision, om bl.a. at etablere skov, med at inddrage kæmpe havarealer med miljømæssige konsekvenser til følge?
Behov for arbejdspladser
Hvad angår arbejdspladser læner danske havne sig op af en rapport baseret på statistiske antagelser – også om følgearbejdspladser
Rapporten er lavet i 2016 af Center for Regional- og turismeforskning fra Syddansk Universitet, og beskæftiger sig primært med hvilken betydning havnene i Aalborg og Køge har haft for de respektive to kommuner.
- “Aarhus Havn indsamler ikke oplysninger om beskæftigede. Der kan henvises til oplandsanalysen udført af Syddansk Universitet:”
Spørgsmål fra Teknisk udvalg.pdf, side 3 - ”Oplandsanalysen viser sammenhængen mellem det, der kommer over kaj (gods, fisk, passagerer etc.) og indkomstdannelsen som følge af denne aktivitet. Analysen udtrykker således en statistisk sammenhæng mellem på den eneside godsmængder, fiskelandinger, krydstogtanløb, vindmølleudskibning, trafik fra færger o.l. og på den anden side den erhvervsaktivitet, dette trækker med sig. “
Spørgsmål fra Teknisk udvalg.pdf, side 3 - Generelt er der stor usikkerhed om de anførte tal da de baserer sig på postnumre og branchekoder, samtidig har rapportens hovedfokus ligget på Køge og Aalborg havne og ikke på Aarhus Havn, som kun nævnes sporadisk i rapporten.
Betragtninger omkring job
- I direkte jobs ligger Aarhus også på en 3. plads med 4930 jobs, mens Aalborg har 5894 jobs og Fredericia har 5419 jobs,
CRT præsentation fra 2017 side 4. - Aarhus afleder i kommunen iflg rapporten 8082 arbejdspladser mens Aalborg Havn afleder 12006 arbejdspladser. Fredericia 8086 arbejdspladser.
CRT præsentation fra 2017 side 5. - Aarhus afleder på lnadsplan iflg rapporten 9560 arbejdspladser mens Aalborg Havn afleder 12965 arbejdspladser. Fredericia 13281 arbejdspladser.
CRT præsentation fra 2017 side 5.
Selv om Aarhus praler med at være den største havn så er den kun den 3-bedste til at skabe jobs på trods af, at man allerede i dag råder over meget større havnearealer end Aalborg og Fredericia.
Der ses INGEN sammenhæng mellem havneareal og antal arbejdspladser:
Aarhus havn råder allerede over 280 Ha og ønsker nu yderligere 103 Ha
Fredericia havn råder over 108 Ha, og de har etableret et ”Dry Port” ved Taulov – helt i tråd med regeringens ønske om at havne dækker deres arealbehov ved landarealer.
Aalborg Havn råder over 41 Ha
Alternativer til at inddrage 180 Ha af bugten
Hvis havneudvidelsen bliver realiseret – er det irreversibelt. Det kan ikke rulles tilbage. Hvorfor er der i denne proces ikke fremlagt alternative muligheder til en så stor havneudvidelse. Det kunne være benyttelse af eksisterende arealer eller en udvidelse der kræver et mindre indgreb i bugten.
- Kunne man ikke udnytte inderhavnen bedre? Kan man ikke udvide ud ved Omniterminalen etc – hvorfor skal det være mod syd?
- Hvorfor har havnen ikke fremlagt en ekstern objektiv analyse på at optimere havnen
- Flytte virksomheder der kun har minimal behov for interaktion med skibe væk fra havnen
- Hvorfor er der ikke kigget på muligheden for at containere opbevares på et logistisk mere strategisk sted, f.eks. ved motorvejen. Der arbejdes i Hamborg på en sådan løsning. Hvorfor er det end ikke overvejet?
- Fredericia havn har som eksempel anlagt en ”Dry Port” ved Taulov, som i øvrigt er det mest centrale sted i Danmark at have logistikcenter
- I 2017 initierede Aarhus Kommune projektet ReThink Aarhus – hvorfor ikke gøre det samme med havnen i stedet for at gøre som man har gjort i 200 år? Hvorfor har kommunen slet ikke overvejet alternativer?
- Hvorfor sker der ingen koordinering med Grenå havn ?
- Er en havn den bedste udnyttelse af området. Det var det åbenbart ikke for de 60 Ha der er overflyttet til byen. Hvorfor har man ikke regnet på hvor mange arbejdspladser det kunne give, hvis man f.eks. omdannede havnen til en iværksætterby med europas bedste placering? Hvem siger det er bedst for Aarhus, at området huser en stor industrihavn?