Konsekvenser for klima og miljø

Havnen og Aarhus kommune vil være bæredygtige men i forslaget står der at etableringen vil medføre et stort klimaaftryk. 

Bæredygtighed
Aarhus Havn har en ambition om at blive den mest bæredygtige havn i Østersøområdet. Det skal sikres gennem en langsigtet bæredygtig udvikling med et særligt fokus på at sænke klimabelastningen, mindske det samlede ressourceforbrug og skabe rammer for bæredygtig udvikling af de virksomheder, der er en del af havnen. Havnens målsætning om at være CO2 neutral i 2030 er i overensstemmelse med – og mere ambitiøs end – overordnede målsætninger på nationalt og internationalt niveau.
rapporten fra Cowi af oktober 2021, Yderhavn Miljøkonsekvens vurdering under “Bæredygtighed”

Etableringen af Yderhavnen vil medføre et stort klimaaftryk, men det er et aftryk, som er knyttet til ønsket om at sikre muligheden for at løse de langsigtede transportbehov på en mere bæredygtig måde. Derfor er det i praksis ikke muligt at opgøre en nettovirkning af den klimabelastning, som projektet vil medføre.
rapporten fra Cowi af oktober 2021, Yderhavn Miljøkonsekvens vurdering – under “Ressource og Klima”

Det oplyses, at havneudvidelsen medfører et CO2 udslip på 170.000 Tons ! Alene i byggefasen.

For at kunne forholde sig til så stort et tal, kan man fx sammenligne det med, hvor stor reduktion, kommunen regner med at som følge af afgift på CO2 i alle grene af kommunen – her kan man i bedste fald opnå en årlig besparelse på 4.100 tons

Trafik
Næsten 750.000 lastbiler skal bruges til at lave opfyldningen!
Lastbilerne skal både frem og tilbage, så samlet 1,5 mio lastbiler igennem Aarhus.
Bilag 3-Miljøkonsekvensrapport (stor) – side 79

Tusindvis af lastbiler leverer årligt jord til jordbehandlingsanlæg. Senere kommer de og kører det behandlede jord væk

I miljøkonsekvensrapporten bagatelliseres denne transport, hvilket vi ikke forstår.

I mange år vil der passere én stor lastbil hvert minut i de 8 dagtimer 

Går man lidt dybere ned i planerne, vil man se, at der er tidsmæssig fuldstændig sammenfald mellem bygning af en Marselistunnel og etape 1 i havneudvidelsen.

Der skal bruges 5,6 mio. kubikmeter fyld i etape 1 og heraf kommer kun ca 10 % fra udgravning af en Marselistunnel – med andre ord skal 90 % af de 5,6 mio kubikmeter fyld fragtes til havnen i samme periode som Marselis Boulevard er spærret for bygning af tunnel

Det giver kaos – og vi frygter for hvilke veje de store 6 og 7 akslede lastbiler så vil bruge…..
 
Byggeaffald – lettere forurenet jord – hældes i havet
Vil beboere i Aarhus stadig kunne fange fisk fra deres jolle og vil vi stadig kunne se marsvin i bugten?
Hvilken effekt har udvidelsen på marinemiljøet – fiskeri og biodiversitet?

Kan stranden ved tangkrogen forsat bruges til badning – både under byggeri og efter etableringen?

Rapporten fra Cowi af oktober 2021, Yderhavn Miljøkonsekvens vurdering – under “Ressource og Klima”:

• Næsten 750.000 lastbiler skal bruges til at lave opfyldningen!
  Lastbilerne skal både frem og tilbage, så samlet 1,5 mio lastbiler igennem Aarhus.
  Bilag 3-Miljøkonsekvensrapport (stor) – side 79
  Tusindvis af lastbiler leverer årligt jord til jordbehandlingsanlæg. Senere kommer de og kører det behandlede jord væk
  
• Byggeaffald – lettere forurenet jord – hældes i havet
  Vil beboere i Aarhus stadig kunne fange fisk fra deres jolle og vil vi stadig kunne se marsvin i bugten?
  
  Hvilken effekt har udvidelsen på marinemiljøet – fiskeri og biodiversitet?

Kan stranden ved tangkrogen forsat bruges til badning – både under byggeri og efter etableringen?

Støj – hav og by
Hvordan vil Larm under byggeproces – ofte kan ibankning af spunds høres over hele byen og havnen har historisk haft uheldige episoder med spundsbankning om natten.
Ingen max på larm i oplægget. 

Spunds er tykke stålplader, der har nogle ”buk” for at give styrke.

Havnen får en dybden på 15,5 m. Kajen kommer 3,2 m over vandoverfladen. Spunds skal bankes mindst 3 m ned i bunden.  

Med andre ord, skal der bygges spundsvægge, som er over 20 meter høje  – disse skal modstå et enormt tryk, så støttepillerne vil formentlig skulle bankes 45-50 meter ned.

Der bliver tale om årevis høj støj, som skræmmer både marsvin og andre dyrearter bort, og som vil forstyrre væsentligt på land i de nærmeste områder

Farlig kemi på havn/byområde
7,5 ha tankanlæg med tanke på op til 50m højde. Hvad er farerne ved at have dette så tæt på byen? Er det virkelig noget vi vil have i Aarhus?
Bilag 04 – Håndtering af spildevand og overfladevand (A104076_PD-076) high – side 18

Borgmesterens grønne vision!
Hvordan harmonerer kommunens grønne vision, om bl.a. at etablere skov, med at inddrage kæmpe havarealer med miljømæssige konsekvenser til følge?