STOP den store udvidelse af Aarhus Havn!

DERFOR SIGER VI STOP

Havnens behov er udokumenteret
Aarhus Havn vil gerne have mere plads, men har udelukkende tænkt i at udvide på søterritoriet. Man har ikke forfulgt alternative løsningsmodeller som fx samarbejde med andre havne, dry-port, opsigelse af lejemål for ikke-havnerelaterede virksomheder, oprydning eller omprioritering i anvendelsen af eksisterende arealer. Ifølge havnedirektøren vil det gå ud over arbejdspladser hvis man ikke udvider. Der er vel at mærke tale om arbejdspladser, hvis antal er grebet ud i den blå luft. Det er ikke arbejdspladser, som vi mister – for vi har dem ikke – men de vil koste 3 mia. at etablere. 

Udvidelsen er ude af trit med vores klimamål 
Aarhus Kommunes Klimaplan og -​strategi siger, at kommunen skal nå nuludledning af CO2 senest i 2030. Anlæggelsen af havnen vil imidlertid medføre – en store ekstra udledning på 170.000 tons CO2. (COWIs Miljøkonsekvensrapport). (Transport af sand, sten, jord og øvrige råstoffer, fra brugen af maskiner og øvrigt udstyr. IKKE medregnet er CO2 udledning fra produktionen af al den stål og beton, der medgår til anlægget.) Der er yderligere CO2-​udledning når havnen tages i brug.  EKSTRA 1000 kommercielle skibe årligt, heraf ekstra knap 400 containerskibe (jf COWIs rapport).( Et containerskib udleder årligt det samme som en by på 60.000 beboere). Et øget antal krydstogtskibe, som hver især udleder som en by med 6-8.000 indbyggere.  4.230 flere køretøjer døgnet rundt. Heraf 2800 ekstra lastbiler – hvert døgn året rundt. 

Havmiljøet er trængt
Havneudvidelsen betyder at havbund skal graves op til udvidelsen og placeres andre steder. Ca. 6 mio. kubikmeter sediment skal dumpes ved Fløjstrup Skov og ca. 1 mio. kubikmeter ved Hjelm Dyb. Det indeholder miljøgifte – fx tungmetaller som bly, cadmium, crom, kobber, arsen, nikkel og zink. Banker af ålegræs der binder CO2 bliver ødelagt. Resultatet er fatalt for livet under overfladen – fisk, marsvin, sæler, hummere, planteliv osv.
I miljøkonsekvensrapporten s. 35 står der endvidere, at “Undervandsstøj, eksempelvis fra ramning og øget skibstrafik, kan påvirke marine pattedyr, herunder marsvin. Der kan evt. forekomme andre beskyttede arter”. Og på side 313: “Meget høje niveauer af undervandslyd kan forårsage permanente (PTS) eller midlertidige (TTS) høreskader hos marsvin og sæler. Høretab er især alvorligt for marsvin, der er afhængig af deres sonarsystem og hørelsen til at lokalisere de fisk de lever af, til kommunikation med andre individer og til at undgå forhindringer med”.

De rekreative områder er borgernes åndehul 
I et høringssvar lyder det “Al forskning – og ikke mindst COVID19-​pandemien – har vist os, at forudsætningen for at kunne bo tæt er adgang til rekreative arealer af HØJ kvalitet. Og her bliver havneudvidelsesplanerne igen kritiske.[…] De planlagte havneudvidelser vil fra den bynære kyststrækning syd for byen for altid afskære oplevelsen af at byen ligger i en bugt, da den visuelle kontakt til Mols forsvinder. Det vil sige at oplevelsen af den store skala forsvinder. De forelagte visualiseringer af den planlagte udvidelse står ikke mål med virkeligheden. På billederne er udvidelsen nogle streger op vandfladen, men vores oplevelse af det i virkeligheden er anderledes voldsom – der vil stregerne opleves som en mur, en adskillelse, en opdeling og udparcellering af havfladen.” Citater fra høringssvar v. Ellen Braae, professor MAA MDL PhD i landskabs-​ og byudvikling og arkitekt MAA, lokalafdelingsmedlem Rie Øhlenschlæger.